JULETID hos Ollie Bee,  Nyheder

Glædelig Jul

I dag vågnede jeg til den smukkeste og klareste morgen. Jorden under mine fødder knitre og alt er frost-hvidt der ude. Vinden har lagt sig og fjorden stråler og glimter, den står helt stille.

Så lander stilheden i mit hjerte, i mit sind og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. For den magiske aften, lander lige om lidt, samtidig med, at vi går lysere tider i møde. Det er nu mørket vender sig og bliver favnet af lyset.

De næste par dage skal gå med de sidste julegavekøb her og der skal bages klejner, vaniljekranse og laves konfekt.

Jeg sender ikke flere pakker med posten, her før jul. Dog er det stadig muligt, at selvhente efter aftale, eller købe gavekort til shoppen og til sangtimer. Blot send mig en mail.

Tak for alle jer skønne kunder. Jeg & Ollie Bee ønsker jer alle en smuk (forhåbentligt hvid) og glædelig jul <3 Må I alle få et lykkebringende nyt år. Må kærligheden og taknemmeligheden fylde jeres hjerter.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.