Tilmeld Afmeld

Smykkepleje

Smykkepleje
Vær god ved dine smykker. Smykker oxyderer, det hvad enten det drejer sig om ægte smykker eller uægte smykker. Smykker oxydere når du har dem på, eller når de ligger og venter på næste gang de skal pryde dig. Opbevarer du dem i en lufttæt syrefri pose vil oxyderingen gå langsommere.

Oxydering betyder at smykkerne med tiden får en mørkere tone og et lidt mere rustikt look. Dette finder nogle charmerende, imens andre ønsker at deres smykker skal fremstå som nye. I det oxyderingen starter, kan det se ud som om at smykkerne får en anelse kobberfarvet skær, dette gælder især forgyldte smykker.

Gode råd til alle smykkeelskere:
- sov aldrig med dine smykker
- undgå at have dine smykker på når du dyrker sport eller lign.
- hav aldrig dine smykker på når du er i bad
- undgå at dine smykker får kontakt med parfume, creme, make-up, hårlak eller. lign. (lad make-up, parfume og creme tørre helt før du tager dine smykker på)

Rensning af smykker
- Rene sølvsmykker uden perler, halvædelsten eller lign.
Find en lille glasskål og lav en indre skål af et stykke stanniol med den matte side inderst (den blanke side vender udad mod skålen). Kom 1-2 spsk. groft salt i og kogende vand, læg derefter dine sølvsmykker ned et par minutter, længere tid, hvis der er fremkommet en kraftigere oxydering. Skyl smykkerne grundigt efter med koldt vand. Bemærk - smykker der fra designerens hånd, i forvejen er oxyderet, kan risikere at miste oxyderingen.
Sidder der lidt skidt eller oxydering i kroge af smykket, kan der med fordel børstes med en lille blød tandbørste, evt. med en anelse mildt sæbevand. Skyl efterfølgende smykkerne grundigt i koldt vand.

- Forgyldte sølvsmykker, smykker m. perler, halvædelsten eller lign.
Man skal være varsom med at pudse sine forgyldte smykker, idet forgyldning derved nemmere slides af. Har du blot en begyndende oxydering af dine forgyldte smykker, kan disse pudses let med en meget blød klud eller en speciel pudseklud beregnet til smykker. Er dette ikke nok, så prøv med lunkent vand og en blød klud. Evt. kan man bruge en meget blød tandbørste og mild sæbevand og vaske sine smykker meget varsomt - dette gælder også smykker med ferskvandsperler, halvædelsten og lign. Skyl smykkerne i koldt vand efterfølgende og tør/puds dem derefter varsomt med en blød klud eller speciel pudseklud.
Bemærk - jo hårdere og jo mere man pudser på et forgyldt sølvsmykke, vil forgyldning langsomt blive slidt af.

- Perlehalskæder, perlearmbånd på snører eller wire
I mellem perlerne på rene perlehalskæder og perlearmbånd, kan der indimellem sætte sig lidt skidt. Eller har de hængt et stykke tid på dit smykkestativ, kan de være blevet lidt matte pga. støv. Prøv først at vaske disse med en meget blød børste og lunkent vand. Hvis dette ikke er nok, så prøv at bruge mild sæbevand og vask forsigtigt smykkerne i mellem perlerne, skyl grundigt efter med rent koldt vand og tør/puds med en blød klud efterfølgende.


Generel opbevaring af smykker
Lad ikke dine smykker ligge i en stor bunke i et smykkeskrin eller lign. idet de derved kan få ridser og blive ekstra slidt af at ligge og rode med de andre smykker. Opbevar smykkerne hver for sig, enten i smykkeposer, syrefri lufttætte plastposer eller hæng smykkerne til at pynte på dit smykkestativ, men hele tiden med tanke for at de enkelte smykker ikke gnides unødvendigt imod hinanden.


Husk - Smykker skal bruges, men smykker bliver som alt andet selvfølgelig slidt med tiden.