Skrevet den

Juletid og returret <3

Kære alle
Den skønne juletid nærmer sig, en tid hvor alt meget nemt kan gå op i gaveræs og julestress og det skønne kan være svært at få øje på.
Vi løber indimellem så stærkt, at vi ikke ved hvordan vi skal stoppe “hamsterhjulet”. Men prøv en gang at stoppe et øjeblik, træk vejret og tænk nye muligheder. Tænk muligheder der gør, at du ikke behøver at have så travlt her op til jul. Prøv at vende de forskellige situationer på hovedet og se dem fra en anden vinkel.

Måske har du brug for at tage en fri-dag, nu tænker du måske “det får jeg aldrig lov til, det kan ikke lade sig gøre…etc.” men har du prøvet? Hvis det ikke lige kan lade sig gøre med en hel fri-dag, så måske en halv ? Man ved det ikke før man spørger.

Måske har du brug for at bede om hjælp. Hvad kunne aflaste dig og være en stor hjælp for dig lige nu ? Vi er generelt dårlige til at bede om hjælp, men vil ofte rigtig gerne hjælpe andre. Så prøv at bede om hjælp, start i det små, hvis det føles svært.

Prøv at kigge dig selv efter i sømmene, måske har du sat dit ambitionsniveau for højt, husk at julen drejer sig ikke om at alt skal være perfekt.

Hvad er det allervigtigste for dig, hvis du mærker efter helt inde <3

 

Juletid og returret
Er der nogen du har lyst til at give smykker i julegave, så hjælper jeg dig gerne. Det er nemt og her er ingen lukketid, du handler blot når det passer dig. Jeg har stadig gratis fragt og sender din ordre i løbet af et par dage, efter jeg har modtaget din betaling.

Du kan bestille dine julegaver hos Ollie Bee helt frem til d. 21. dec. kl. 15.00 og jeg bytter helt frem til d. 10. januar 2017.